
Danmarks Innovationsfond forenkler og moderniserer Erhvervsforsker-programmet
I 2027 får Erhvervsforsker-programmet én ansøgningsrunde i stedet for de sædvanlige to, som led i en samlet modernisering af programmet.
I 2027 får Erhvervsforsker-programmet én ansøgningsrunde i stedet for de sædvanlige to. Det giver tid til at gennemføre en samlet modernisering af programmet, som blandt andet skal gøre det mere enkelt at ansøge om investering.
Danmarks Innovationsfond gennemfører en modernisering af Erhvervsforsker-programmet i løbet af 2027, hvilket betyder, at de sædvanlige to ansøgningsrunder om foråret og om efteråret samles i én runde. Ansøgningsrunden forventes at åbne i juni med ansøgningsfrist i august. De endelige datoer offentliggøres senere.
Moderniseringen bygger på en bred dialog med brugere af Erhvervsforsker-programmet og andre aktører i forsknings- og innovationssystemet. Reformen skal gøre programmet mere overskueligt for ansøgere og bevillingshavere ved at fjerne en række særkrav og forenkle de administrative processer. Samtidig hæves tilskudsniveauerne, bl.a. til løn til kandidaten, og udbetalingsmodellen ændres til løbende bagudbetaling med mulighed for flere afrapporteringer. Programmets formål og den faglige vurdering af projekterne fastholdes.
Den økonomiske ramme for ansøgningsrunden i 2027 fastlægges af fondens bestyrelse på et møde i december på baggrund af forskningsreserven for 2027. Fra 2028 er planen igen at have to årlige ansøgningsrunder.
Danmarks Innovationsfond offentliggør de nærmere vilkår, når fondens bestyrelse har truffet beslutning om den samlede udmøntning for 2027. Herefter afholder fonden webinarer, hvor potentielle ansøgere kan høre mere og stille spørgsmål.
Bemærk, at ændringer i programmet først træder i kraft for ansøgninger til ansøgningsrunden i 2027.

I 2027 får Erhvervsforsker-programmet én ansøgningsrunde i stedet for de sædvanlige to, som led i en samlet modernisering af programmet.

For første gang åbner Danmarks Innovationsfond for investeringer i mindre, grønne test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.

Efter et offentligt EU-udbud har Danmarks Innovationsfond tildelt Second Foundation kontrakten om at tilrettelægge og drive inkubationsforløb på Innofounder-programmet.

Projektet CHASE vil gøre højtemperaturvarmepumper til et levedygtigt grønt alternativ til gas i industrien.

Stine Mølgaard har prøvet at sidde på begge sider af bordet hos Danmarks Innovationsfond. Først som iværksætter og ansøger, og siden i paneludvalget for Innobooster, hvor hun i dag er næstforperson.

Danmarks Innovationsfond lancerer en ny hjemmeside, der skal gøre det markant lettere for ansøgere og samarbejdspartnere at finde relevante programmer, krav og kriterier. I forbindelse med lanceringen tager fonden konsekvent sit fulde, lovgivne navn i brug.

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har udpeget Jes Broeng, Ingrid Sofie Harbo og Thomas Bech Hansen som nye bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Innovationsfond. Derudover er fondens næstformand genudpeget.

Efter flere års udvikling med investeringer fra Innovationsfonden har den aarhusianske biotekvirksomhed NorFalk nu tiltrukket privat kapital.

Med kunstig intelligens udvikler den danske virksomhed gMendel en teknologi, der giver flere børn adgang til en tidlig diagnose - også i lande, hvor genetisk screening i dag er begrænset.

Dansk robotteknologi skal gøre havvind markant billigere og spare tonsvis af stål. Et nyt innovationsprojekt, DeepWind2, vil automatisere svejsning og efterbehandling af flydende fundamenter til havvindmøller.
Showing 10 of 126 items