Nationalt Center for forskning i digitale teknologier
.
Hvem?
.
Hvad?
.
Hvor meget?
.
Danmark er i front når det gælder de ”klassiske” IT teknologier, men halter bag efter når det drejer sig om anvendelsen af de nyere, avancerede digitale teknologier, som for eksempel kunstig intelligens, Big Data m.v. [3].
Digitalisering og de nye digitale teknologier er en af de vigtigste katalysatorer for
- vækst og beskæftigelse i erhvervslivet
- udvikling af den offentlige sektor
- løsning af centrale samfundsudfordringer generelt, m.v.
Skal Danmark være et digitalt foregangsland, der formår at udnytte de mange muligheder, som digitaliseringen tilbyder, er der brug for mere viden og opbygning af en betydeligt større ”masse” af talenter inden for området. Der er med andre ord brug for flere eksperter med de kompetencer, der skal til, for både at udvikle og udnytte de avancerede digitale teknologier og løsninger til gavn for Danmark.
Regeringen præsenterede i sin forsknings- og innovationspolitiske strategi fra december 2017 [1] forslag om etablering af et ”Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier” på tværs af forskningsinstitutionerne i Danmark, der skal udvikle og understøtte det digitale fagområde via forskning i bl.a. kunstig intelligens, Big Data, Internet-of-Things og it-sikkerhed på baggrund af FORSK2025-temaet om ”Danmark som et digitalt foregangsland” [2]. I januar 2018 kom ”Strategi for Danmarks digitale vækst” [3], hvori 38 initiativer beskrives, der skal sikre, at Danmark i fremtiden kan udnytte de mange nye og avancerede digitale teknologier til at skabe vækst, beskæftigelse og øget velstand for alle danskere. Strategien er baseret på anbefalinger fra blandt andet Erhvervsministeriets digitale vækstpanel [4] og input fra regeringens Disruption råd [5, 6], og målet er at gøre Danmark til digital frontløber.
Første skridt i realiseringen af denne strategi blev taget i maj 2018 med etableringen af ”Digital Hub Denmark” [7]. Et offentligt/privat partnerskab med det til formål at 1) fremme adgangen til kompetencer og samarbejde mellem etablerede universiteter, virksomheder og andre aktører 2) styrke virksomhedernes adgang til viden og eksperter inden for kommerciel anvendelse af de digitale teknologier og 3) at markedsføre Danmark som et digitalt foregangsland med henblik på at tiltrække investeringer og digitale kompetencer til Danmark. Sidste mål er 4) etableringen af et center, der har til formål at løse kapacitetsproblemet, ved at opbygge den nødvendige forskningskapacitet i Danmark, via excellent forskning af højeste internationale klasse. I maj 2018 blev ”Digital Hub Denmark” stiftet og i november 2018 indgik samtlige partier i Folketinget aftale om fordeling af forskningsreserven, hvori partierne afsatte 100 mio. kr. til aktiviteter i et ”Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier”.
Formål
Etableringen af et Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier, skal have det som hovedformål at op-/udbygge viden- og forskningskapacitet i Danmark. Centeret skal således kunne favne de relevante digitale teknologier, det vil sige kunstig intelligens, anvendelsen af Big Data, Internet-of-Things (IoT), IT-sikkerhed, kvantecomputing, blockchain og interaktionsdesign og opbygningen af centrets aktiviteter skal ske på baggrund af konkrete samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger og digital omstilling i erhvervslivet og den offentlige sektor. Forskningen kan i relevante sammenhænge inddrage etiske og moralske aspekter af den nye teknologiske udvikling og brug af kunstig intelligens og Big Data i en dansk kontekst.
Et Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier skal forankres på ”neutral grund”, så centeret fremstår som en tydeligt markeret og uafhængig enhed for kommende samarbejdspartnere. Der vil i vurderingen af ansøgninger blive lagt vægt på, at der er en plan, og et budget, for at denne forankring sidenhen bliver fast, og således vil eksistere ud over projektets levetid.
Centret skal tiltrække:
- yderligere finansiering fra private og offentlige aktører,
- yderligere aktører, der ikke har været involveret i selve etableringen
Som led i udviklingen skal centret i relevante sammenhænge sikre maksimal værdiskabelse gennem samarbejde med Digital Hub Denmark [7], for at sikre brobygning mellem videnleverandører på den ene side og erhvervslivet og den offentlige sektor på den anden. Centeret skal endvidere i relevante sammenhænge tilstræbe at få en koordinerende rolle og en nationalt samlende funktion på tværs af relevante miljøer inden for forskning i digitale teknologier.
Krav
Ansøgningen skal indeholde en klar beskrivelse af, hvilke målbare parametre (KPI’er på governance, drift, resultater m.v.) der løbende anvendes i forbindelse med styringen af centrets aktiviteter, for at skabe overblik over centrets status og videre progression. Der skal afsættes midler til løbende at evaluere (eksternt), hvorvidt centeret formår at leve op til de på forhånd fastsatte mål. Det forventes at ansøger kan redegøre for, hvorledes målene bliver nået.
Der lægges vægt på en effektiv og uafhængig styringsmodel (governance):
- Centret skal have en bestyrelse (max 9) bestående af anerkendte profiler med stærke beslutningskompetencer, eksempelvis fra forskningsmiljøet, erhvervslivet og Digital Hub Denmark.
- Bestyrelsen skal kunne træffe strategiske beslutninger for centret og sikre optimal fremdrift samt sikre økonomi, drift og prioritering. Målet er at kunne træffe svære valg og navigere effektivt i samspil med mange interessenter og interesser og i relevant omfang arbejde henimod at få en koordinerende rolle og nationalt samlende funktion på tværs af forskningsmiljøer.
- Konsortiet skal have én centerdirektør samt et sekretariat (ca. 2-3 yderligere ansatte)
- Centerdirektøren refererer til bestyrelsen og skal have en internationalt stærk forskningsbaggrund fra flere relevante fagområder, samt stor ledelsesmæssig erfaring. Yderligere træk kan være
- stærk, visionær, strategisk og initiativrig
- personlige kompetencer til at lede og drive et forskningsfagligt stærkt team
- stærk til at opbygge en effektiv organisation
- inspirerende og overbevisende kommunikator
- Centerdirektør og sekretariatet skal være uafhængige af de deltagende institutioner/aktører, dvs. så vidt muligt ansættes udefra, ligesom sekretariatets fysiske placering så vidt muligt skal placeres på “neutral grund”, gerne uden for de deltagende universiteter
- Sekretariatet skal have kompetencer og viden ift. både økonomi, jura, forskningsverden og erhvervsliv
- Der skal være tilknyttet et Advisory Board, der skal råde og vejlede centerdirektør og bestyrelse. Advisory Board skal bestå af internationalt anerkendte forskningsprofiler, R&D-ledere fra relevante virksomheder og succesfulde iværksættere fra ind- og udland.
Kriterier for udvælgelse
Centrets opgave bliver i samarbejde med Digital Hub Denmark og andre relevante interessenter at bygge bro, fremme koordination og sikre at de digitale teknologier kommer i spil på en måde, der skaber maximal værdi for Danmark. Der bliver i vurderingen lagt vægt på beskrivelsen af hvorledes de deltagende parter tilsammen vil tiltrække og imødekomme den øgede efterspørgsel efter kandidater og ph.d.-uddannede, samt hvorledes denne viden/forskningskapacitet planlægges at blive kanaliseret ud i erhvervsliv og den offentlige sektor. Medfinansieringen skal klart fremgå af den samlede finansieringsmodel, og vil være en konkurrenceparameter i vurderingen.
Derudover sker udvælgelsen på baggrund af følgende call-specifikke kriterier:
- En klar beskrivelse af styringsmodel og beslutningsprocesser
- En klar plan for/beskrivelse af hvorledes man vil sikre at de digitale teknologier kommer i anvendelse på en måde, der skaber maximal værdi for Danmark
- En klar plan for/beskrivelse af de tiltag, inden for kandidat og ph.d. uddannelserne, der skal sikre at centret opfylder intentionerne om opbygning af viden- og forskningskapacitet
- En klar plan for/beskrivelse af hvorledes de deltagende parter vil tiltrække og imødekomme den øgede efterspørgsel efter kandidater og ph.d. uddannede, samt hvorledes denne viden/forskningskapacitet planlægges at blive kanaliseret ud i erhvervsliv og den offentlige sektor
- En klar plan for/beskrivelse af hvorledes centret vil sikre deltagelse og medfinansiering fra private virksomheder (også på den lange bane)
- En klar plan for/beskrivelse af hvorledes de deltagende universiteter i centret
- selv financierer aktiviteter og uddannelse, og i hvilket omfang, og
- hvorledes de på den lange bane påtænker at opbygge og vedligeholde disse (og fastholde de relevante kompetencer)
Ud over de call-specifikke kriterier, vurderes ansøgninger ligeledes med udgangspunkt i Innovationsfondens øvrige kriterier [8, 9]. Disse inkluderer:
- Excellence – Kvalitet af forskning og innovation
- Projektets værdiskabelse
- Effektivitet i projektet
- Implementering af resultaterne
Kvalitet af forskning og innovation inkluderer blandt andet en klar beskrivelse af State-of-the-Art af henholdsvis den planlagte forskning og innovation, og kvaliteten af såvel det/de spørgsmål centret vil afklare, samt løsninger og valg af metoder. Der vil i vurderingen være fokus på, i hvilken grad de beskrevne aktiviteter i centret vil leve op til ønsket om øget forskningskapacitet, inden for, såvel som udenfor, aktiviteternes levetid.
Værdiskabelse skal forstås bredt som centeraktiviteter, der leder til øget vækst og beskæftigelse, udvikling af den offentlige sektor og/eller løsning af centrale samfundsudfordringer generelt. Der lægges i vurderingen endvidere vægt på at løsningerne er skalerbare og generiske.
Effektivitet og implementering skal ud over fondens generelle beskrivelse forstås som den forventede masse af talent og kompetencer, der forventes at blive tilvejebragt i løbet af centerets bevillingsperiode.
Projektets varighed er sat til 5 år med en investering på max. 100 millioner kr.
Grand Solutions
-
I løbet af maj måned er vi klar til at modtage ansøgninger.
-
[1] ”Danmark – klar til fremtiden”. Uddannelses- og Forskningsministeriet, december 2017
[3] ”Strategi for Danmarks digitale vækst”, Erhvervsministeriet, januar 2018
[4] ”Danmark som digital frontløber”. Erhvervsministeriet, maj 2017
[5] Disruptionrådet
-
- Gældende Retningslinjer for Grand Solutions
- Vejledning til e-grant
- Finanslov 2019
- Aftale om fordeling af forskningsreserven samt øvrige forskningsprioriteringer i 2019
- FORSK2025, herunder de oplistede pejlemærker for udmøntningen
- Innovationsfondens strategier på områderne IKT og Digitalisering, Energi, Miljø, Bioressourcer, Turisme og Sundhed, Industri 4.0
- Innovationsfondens generelle investeringsstrategi
- FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
-
Michael Hansen
Tel: 6190 5037, mail: michael.hansen@innofond.dkJakob Wedel
Tel: 6190 5031, mail: jakob.wedel@innofond.dkBørge Lindberg
Tlf.: 6190 50 2, mail: boerge.lindberg@innofond.dk
Råd og vejledning
-
Tidligere retningslinjer og dokumenter
Documents
- GS Retningslinjer dansk version-april 2020 – Final 18-12-2020 v1.pdf
- GS Retningslinjer dansk version-april 2020 – Final 18-12-2020 v1.pdf
- grand-solutions-2020-ansogningsblanket.pdf
- gs-2019-budget-visningseksemplar.pdf
- Appendix A_phase 2_figures pictures tables_0.docx
- Appendix B_phase 2_participant motivation.docx
- Appendix C_phase 2_key persons.docx
-
Innovationsfonden anvender onlineportalen e-grant i forbindelse med ansøgninger til Grand Solutions-programmet.
-
Hent de dokumenter, der skal være en del af aftalekomplekset. Projektdeltagerne vælger selv, om de vil udarbejde kontraktmaterialet på dansk eller engelsk.
Documents
- GS22_Bilag 1 – Projektplan_0.docx
- GS22_Bilag 2 – Organisation og ledelse.docx
- GS22_Bilag 2b – Dataark.xlsx
- GS22_Bilag 3 – Budget_note.docx
- GS22_Bilag 4 – Forretningsorden for styregruppen.docx
- gs19_bilag-5-samarbejdsaftale-forside.docx
- GS22_Investeringsaftale.pdf
- GS22_Samlede erkæringer – ikke-kriseramt_De minimis_SMV (DK).docx
- GS Retningslinjer dansk version-april 2020 – Final 18-12-2020 v1.pdf
- GS22_Vejledning – aftaleindgåelse.pdf
- GS22_Vejledning – samarbejdsaftale.pdf
- gs19_inspirationsudkast-til-samarbejdsaftale.pdf
- gs19_krav-om-ansvarlig-forskning-_-innovationsfonden.pdf
- gs19_open-access-politik-for-offentlige-forskningsrad-og-fonde-uddannelses-og-forskningsministeriet.pdf
- gs19_the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity.pdf
Spørgsmål og svar
-
Innovationsfonden definerer innovation som processen, der gennem realisering af nye idéer i praksis skaber værdi fra viden. Det er essentielt, at idéerne får en faktisk anvendelse, og projekter, der udelukkende skaber ny viden, er derfor ikke umiddelbart innovationsprojekter.
Innovationsfonden kan investere i projekter placeret i hele værdikæden. Opdelingen mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning kan i praksis være svær, men Innovationsfonden investerer i forskning og udvikling, der skaber værdi, og som skal implementeres i samfundet på kort eller længere sigt. Det er vigtigt, at resultaterne implementeres enten hos partnerne eller en defineret aftager, og Innovationsfonden lægger derfor vægt på, at der i projektet er en klar implementeringsstrategi, samt at aftageren spiller en væsentlig rolle i projektet.
Eksempler på konkret værdiskabelse er angivet i de specifikke tematiske og i det åbne opslag.
-
Succesraten varierer fra år til år og mellem de enkelte opslag, blandt andet afhængigt af de tilgængelige midler og det samlede ansøgertal.
Innovationsfonden forventer en succesrate på 15-30% i fase 1, alt efter mængden af indkomne interessetilkendegivelser. Men den forventede succesrate er grundet indførslen af en ny ansøgningsproces i 2024 behæftet med større usikkerhed end tidligere år.
Innovationsfonden forventer en succesrate på 40-50% blandt de ansøgere, der inviteres til fase 2 og her opnår et tilbud om investering.
-
Alle typer innovationsprojekter er velkomne, men man skal være opmærksom på, at kravet om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering er afgørende. Åbent opslag dækker fagligt bredere end de tematiske opslag. Alle projektansøgninger konkurrerer op mod hinanden, og der er ingen faglige præferencer. Innovationsfondens bestyrelse vælger de projekter, der samlet giver en optimalt afbalanceret investeringsportefølje med hensyn til investeringsstørrelse, værdiskabelse, risici og placering på innovationsværdikæden.
Som udgangspunkt konkurrerer projekter ansøgt inden for et specifikt fagligt tema kun mod hinanden og i henhold til det fagspecifikke temaopslag. Hvert tema skal derfor opfattes som en pulje bestemt politisk. Innovationsfonden vil dog altid sikre, at kravet om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering stadig gælder på tværs af de enkelte temaer.
I det åbne opslag konkurrerer alle projektansøgninger med hinanden uanset fag inden for den samlede ramme.
-
Investeringsrammen og temaerne er i de fleste tilfælde politisk besluttet og fastlægges typisk endeligt i forbindelse med finansloven. Derfor kan opslagsteksten og den endelige ramme først offentliggøres, når der forelægger et politisk forlig. Innovationsfonden vil tilstræbe at kunne offentliggøre foreløbige opslagstekster eller temaer så tidligt som muligt. Inden for den politisk besluttede investeringsramme og temaer beslutter Innovationsfondens bestyrelse det endelige investeringsbudget, herudover kan Innovationsfondens bestyrelse afsætte midler til specifikke indsatsområder.
Temaerne og især investeringsrammerne kan variere fra år til år – men de største temaer går ofte igen. Man kan derfor foretage et kvalificeret gæt på hvilke generelle temaer, der kommer, ved at se på sidste års temaer. Ofte vil nye temaer eller undertemaer være afledte af de traditionelle fagtemaer. De endelige opslag bliver offentliggjort, så snart bevillingsgrundlaget er vedtaget.
-
Vi lægger meget vægt på, at projekterne ikke stopper, når vores investering ender. Vi vil gerne have, at projekterne leder til værdiskabelse for Danmark. Dette sikres lettest ved, at projektets aftager er en integreret del af projektet. For mere information, se svaret på spørgsmålet ”Hvad er innovation?”.
-
Først og fremmest skal projektets styringsmodel (governance structure) og organisationen være afbalanceret og afspejle projektets udfordringer, kompleksitet, budget og størrelse. Det anbefales, at styregruppen, som er projektets bestyrelse og har den strategiske ledelse, har repræsentanter fra de væsentligste partnere og dem, der får glæde af værdiskabelsen. Desuden skal medlemmerne have tilstrækkeligt beslutningskraft til at kunne løse for eksempel ressourcekonflikter i projektet. Det er vigtigt, at styregruppens medlemmer ikke er en del af den daglige drift.
Projektlederen er projektets direktør og sørger for den daglige taktiske ledelse, både opad og nedad, og kommunikation med alle interessenter. Innovationsfonden lægger stor vægt på projektlederens kvalifikationer for effektiv ledelse af mennesker og håndtering af interessenter.
Det anbefales, at projektadministrator kommer fra den finansielt mest stabile partner, for eksempel universitet eller GTS-institut, og ikke fra f.eks. en SMV.
-
Er det korrekt, at det går hurtigt at få et negativt svar på sin ansøgning?
Ja, i fase 1 kan du forvente at få svar efter 7-8 uger (dog 11 uger i 2024), hvis dit projekt er blevet afvist.
Det sker, så ansøger kan bruge tid og kræfter effektivt og kan komme videre med en bedre ansøgning eller et nyt projekt.
Kun ansøgere, der inviteres til fase 2, skal bruge tid på at udarbejde en fuld ansøgning. Disse ansøgere kan forvente en samlet tidshorisont på 9 måneder fra en interessetilkendegivelse indsendes til fase 1, til de får endeligt svar i form af enten et afslag eller et tilbud om investering i fase 2 (dog op mod 10 måneder i 2024).
Vi har tidligere fået afslag på en ansøgning. Kan vi søge igen, eller får man karantæne fra Grand Solutions-programmet?
Hvis ansøger forbedrer projektet, er det altid muligt at ansøge igen. Innovationsfonden har ingen karantæneperiode for afviste ansøgninger eller ansøgere.
Derfor er man velkommen til at indsende en ny og forbedret ansøgning på baggrund af det samme eller et andet projekt, næste gang der er et Grand Solutions-opslag. Det er Innovationsfondens erfaring, at flere af vores bedste projekter har oplevet en tidligere afvisning og derefter er blevet forbedret og skærpet.
Er det en fordel, hvis det er et universitet eller en virksomhed, der er hovedansøger?
Det har ingen betydning, hvem der er hovedansøger og indsender ansøgningen. Det er projektet som helhed, inklusive alle partnernes kvalifikationer, motivation og bidrag, som ansøgningen bedømmes på. Det er dog vigtigt, at aftageren af projektets løsninger spiller en væsentlig rolle i projektet.
Skal hovedansøger og projektleder være den samme person?
Nej, der behøver ikke at være sammenfald mellem projektlederen og den, der indsender ansøgningen som hovedansøger. Det vigtigste er, at projektleder har erfaring, kvalifikationer og tiden til det specifikke projekt.
Hvordan indsætter jeg referencer i ansøgningen?
Du skal i fase 1 vedlægge en liste over referencer som Appendix B til din interessetilkendegivelse.
I fase 2 er det muligt at indsætte referencer i Appendix A.
Er det nødvendigt at medsende anbefalingsbreve til ansøgningen?
Generelt vil anbefalingsbreve ikke indgå i bedømmelsen, og det er derfor ikke nødvendigt at medsende et. Vurderingen af ansøgningen er baseret på indholdet af ansøgningen, og dette bedømmes med afsæt i vurderingskriterierne som beskrevet i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions.
Jeg har indsendt ansøgningsblanketten via e-grant, men ikke modtaget en PDF-fil med den samlede ansøgning. Har I registreret min indsendelse?
Det er muligt for dig at kontrollere, om din ansøgning er blevet indsendt.
Efter ansøgningsblanketten er godkendt og indsendt på e-grant, dannes der en samlet PDF-fil. Dette kan tage flere minutter. Meget tæt på ansøgningsdeadline, hvor det er meget aktivitet, kan det tage op til en time. Når PDF-filen er dannet, vil du kunne åbne den via e-grant og læse den ansøgning, der er blevet indsendt. Der vil også være mulighed for at få den tilsendt på e-mail. Ansøgningen kan genåbnes og redigeres frem til deadline, men man skal huske at indsende den sidste version, hvis man vil have ændringerne registreret.
Du kan finde en vejledning til e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Tekniske spørgsmål omkring e-grant
Telefon: 33 92 91 90 (telefontid er kl. 9-12)
E-mail: support.e-grant@fi.dk -
Ansøgninger vurderes med afsæt i kriterierne som beskrevet i retningslinjerne. Bestyrelsen beslutter hvilke ansøgninger, der sendes i peer review og inviteres til interview hos Innovationsfonden. De indkomne peer reviews sendes i partshøring hos ansøger via projektets kontaktperson.
På baggrund af en samlet vurdering bestående af interne vurderinger, vurderinger fra peers, eventuelle partshøringssvar og projektinterview med ansøger træffer bestyrelsen beslutning om hvilke ansøgninger, der bliver inviteret til investeringsforhandling.
Medarbejdere, ledelse, bestyrelse og forskningsfaglige eksperter vil kunne blive inddraget i vurderingen af ansøgningen.
Derudover sendes ansøgninger til peer review. Fonden sender alle peer reviews i partshøring hos ansøger, hvor der er mulighed for at kommentere peer review.
-
Nej, ansøgere vil hverken blive inviteret til et interview med Innovationsfonden i forbindelse med deres ansøgning til Grand Solutions eller til at pitche foran de tematiske udvalg. I stedet vil beslutningen om at tildele investering fuldt ud blive baseret på det indsendte, skriftlige materiale. Dertil kan komme yderligere informationer fra eksterne kilder, der fremkommer ved almindelig og tilstrækkelig oplysning af hver sag, samt i så fald ansøgers svar på disse oplysninger i en partshøringsproces.
-
Det er vigtigt, at projekter forholder sig bedst muligt til det konkrete opslag. Samtidig har fonden sine tre overordnede vurderingskriterier: idéens kvalitet, impact og kvalitet i eksekvering, som fungerer uafhængigt af de konkrete opslag. I både fase 1 og fase 2 er der et sæt subkriterier til de tre vurderingskriterier, som kan findes i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions. Bemærk at subkriterierne for de to faser ikke er identiske.
-
For industriel forskning er fokus på erhvervelse af ny viden med mere, og for eksperimentel udvikling er fokus på udnyttelse af eksisterende viden.
EU’s definition af industriel forskning og eksperimentel udvikling er beskrevet i EU’s generelle gruppe-fritagelsesforordning (se definitionerne i punkterne 85 og 86, artikel 2, side 25).
-
Som udgangspunkt skal alle partnere (erhvervsorganisationer, interesseorganisationer samt andre organisationer og virksomheder), der udøver økonomiske aktiviteter, det vil sige udbyder varer eller tjenester på et marked, anvende budgetreglerne for virksomheder i Danmark og udlandet som beskrevet retningslinjerne for programmet, herunder de maksimale investeringsgrader. Det gælder også nonprofitorganisationer.
-
Innovationsfondens investering er betinget af, at projektets parter indgår en investeringsaftale med fonden om projektets tilrettelæggelse senest 60 dage fra skriftlig invitation til investeringsforhandling. Projektet skal derefter være påbegyndt senest 60 dage efter, at investeringsaftalen mellem partnerne og Innovationsfonden er underskrevet af alle parter.
-
Ja, Innovationsfonden kan godt investere i projekter, hvor penge vil gå til udenlandske partnere. Det vigtigste er, at projektets resultater kommer Danmark til gavn. Her spiller international viden en meget stor og vigtigt rolle, og det er essentielt, at der argumenteres for projektets evne til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
-
SSH er en forkortelse af ”Social Sciences and the Humanities” (på dansk ofte kaldet HUM/SAMF) og inkluderer en lang række forskningsmæssige discipliner eller fagområder, for eksempel økonomi, politik, jura, psykologi, historie, lingvistik, medievidenskab, pædagogik, filosofi, sociologi, etnografi og mange flere.
Innovationsfonden lægger stor vægt på, at Grand Solutions-projekter har fokus på løsninger, som der er et reelt behov for – og som kan implementeres. Innovationsfonden kræver derfor af projekter, at der er en plan for løsningernes implementering, og her kan SSH-disciplinerne ofte hjælpe, for eksempel med viden relateret til adfærd, incitamenter, slutbrugerinvolvering, regulering og markedsforhold.
Den slags viden kan være med til at afklare, hvordan en given teknologi, idé eller løsning vil påvirke det enkelte menneske, en organisation eller samfundet generelt og komme med input til, hvordan eventuelle barrierer for implementering kan overvindes.
Ofte kan projekter med fordel integrere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og innovation fra begyndelsen.
Kontakt
-
Tekniske spørgsmål omkring e-grant
Telefontid 9 – 12, tlf.: 3392 9190
E-mail: support-e-grant@ufm.dk
Teknisk hjælp til e-grantGenerelle spørgsmål til Grand Solutions
Peter Aadal Nielsen
Tlf.: 6190 5064, e-mail: peter.aadal.nielsen@innofond.dkThomas Mathiasen
Tlf.: 6190 5063, e-mail: Thomas.Mathiasen@innofond.dkInnovationsfondens hovednummer
Tlf.: 6190 5000, telefontid: 9 – 15
Programmet
-
Enhver juridisk enhed i Danmark eller udlandet kan være projektdeltager og modtage finansiering fra Innovationsfonden, fx:
- Virksomheder
- Forskningsinstitutioner
- Offentlige institutioner
-
Du kan søge midler til projekter der skaber samfundsmæssig værdi og/eller økonomisk værdi i danske offentlige og private virksomheder og/eller hos aftagere i samfundet fx hos borgere, stat, regioner og kommuner.
En aftager kan være en slutbruger af innovationen, men det kan også være en offentlig eller privat investor, der er villig til at investere i projektet efter fondens engagement er afsluttet.
Det kan være en fordel, hvis aftager(e) af projektets resultater og andre kerneinteressenter indgår som aktiv(e) deltager(e) i udformningen af og gennem projektet. -
Grand Solutions projekter vil variere fra 5.000.000 – 40.000.000 kr.
-
Pengene kan gå til medfinansiering af udgifter til for eksempel løn, udstyr, øvrige projektomkostninger, eksterne ydelser og lignende.
Budgettet skal omfatte alle direkte projektomkostninger, det vil sige omkostninger, som direkte kan henføres til projektet, uanset om omkostningerne ønskes dækket af Innovationsfonden eller vil blive dækket af projektdeltagerne selv eller fra anden side.
Se retningslinjerne for programmet for mere information.
-
Projekterne er af 1 til 5 års varighed.
Ansøgning
-
En ansøgningsproces til Grand Solutions-programmet består af to faser.
I fase 1 indsender samtlige interesserede ansøgere en kort interessetilkendegivelse (letter of interest), der skitserer projektet. På baggrund heraf modtager ansøgerne enten en invitation til fase 2 eller et afslag.
I fase 2 indsender de inviterede ansøgere en endelig ansøgning, som beskriver projektet i detaljer. Når Innovationsfonden har vurderet samtlige ansøgninger, træffer fonden beslutning om, hvilke projekter der vil blive indbudt til kontraktforhandling om en investering.
Ansøgningsmateriale til begge faser skal oprettes og indsendes via det elektroniske ansøgningssystem: www.e-grant.dk. Du skal registrere dig som bruger af systemet med enten brugernavn og kodeord eller med MitID, før du kan oprette en ansøgning.
Du opretter en ny ansøgning i e-grant ved at finde det korrekte opslag under ”Søgemuligheder” og trykke ”Start din ansøgning”. Bemærk, at listen over søgemuligheder er sorteret alfabetisk, og at navnene på alle opslag fra Innovationsfonden starter med ”IF”.
Ansøgningsmaterialet til begge faser skal skrives på engelsk.
Du kan finde en vejledning til e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
-
I begge faser består ansøgningsmaterialet af en elektronisk ansøgningsblanket udformet i det elektroniske ansøgningssystem e-grant (www.e-grant.dk), som du skal udfylde på engelsk.
Din ansøgning skal have en officiel titel (maksimalt 180 tegn inklusive mellemrum), der kort beskriver det projekt, der søges investering til. Du skal endvidere angive et akronym.
Du kan orientere dig i Grand Solutions retningslinjerne nedenfor under ”Retningslinjer og generelle vilkår.
Ansøgningsmaterialet til fase 1
I fase 1 er der tale om en interessetilkendegivelse (letter of interest), der skal indeholde:
- Officiel projekttitel og akronym
- Kort resumé af projektet (maksimalt 600 tegn)
- Overblik over projektets forventede budget og varighed
- Det samlede investeringsbeløb, der ansøges om fra Innovationsfonden
- Beskrivelse af baggrunden og idéen bag projektet (maksimalt 1.800 tegn)
- Beskrivelse af kvantitative mål (maksimalt 1.200 tegn)
- Beskrivelse af state of the art og konkurrenter på området (maksimalt 2.400 tegn)
- Beskrivelse af projektets forventede impact (maksimalt 1.200 tegn)
- Beskrivelse af projektets anvendte metoder (maksimalt 1800 tegn)
- Beskrivelse af op til fem hovedprojektdeltageres bidrag til projektet (maksimalt 600 tegn per deltager)
- Beskrivelse af eventuelt øvrige projektdeltagere samt deres bidrag til projektet (maksimalt 500 tegn per deltager).
- Beskrivelse af kompetencer og erfaringer for op til fem nøglepersoner (maksimalt 600 tegn per person)
- Litteraturliste (maksimalt 1200 tegn)
- Budgetoverblik (se vejledningen i ansøgningsblanketten i e-grant for yderligere informationer)
Følgende valgfri bilag kan vedhæftes den elektroniske blanket: Bilag A: Figur (maks. 1 A4 side med maks. 1 figur)
Ansøgningsmaterialet til fase 2
I fase 2 er der tale om en fuld ansøgning. Indholdet i den elektroniske blanket til fase 2 samt de relevante bilag meddeles i invitationen til de ansøgere, der går videre. Du kan finde information om, hvilke justeringer der er tilladt mellem fase 1 og fase 2, i retningslinjerne for programmet.
Du kan også downloade en skitse (preliminary outline) af ansøgningsblanketten for fase 2 nedenfor – vær opmærksom på, at der kun er tale om et udkast til den forventede ansøgningsblanket, og at der tages forbehold for ændringer til den endelige blanket.
Documents
-
Ansøgnings- og bedømmelsesprocessen for Grand Solutions blev opdateret i februar 2024. Vil du vide mere om ændringerne til Grand Solutions, kan du besøge vores Q&A her.
Bedømmelse
-

-
Ansøgningerne bedømmes af udvalg med medlemmer, der træder sammen og kvalificerer bedømmelser på udvalgsmøder. Udvalgene har både vurderings- og beslutningskompetence og er altså de organer, hvori ansøgningerne bedømmes og afgørelser om investering træffes.
Udvalgene består af medlemmer fordelt på etablerede internationale forskere og impactspecialister med ekspertise i danske forhold.
Ansøgere, som ikke inviteres til fase 2 eller investeringsforhandlinger efter fase 2, vil modtage et begrundet afslag via e-grant.
-
Ansøgninger til Grand Solutions-progammet vurderes ud fra tre overordnede vurderingskriterier:
- Idéens kvalitet
- Impact
- Kvalitet i eksekvering
En uddybning af de tre overordnede kriterier og deres subkriterier findes i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions. Bemærk at subkriterierne for de to faser ikke er identiske.
-
I fase 1 modtager ansøger enten et afslag på sin interessetilkendegivelse eller en invitation til fase 2, hvor ansøger skal udfærdige en fuld ansøgning. Beslutningen bliver meddelt til dig via e-grant.
I fase 2 modtager de inviterede ansøgere enten et afslag eller et tilbud om investering og dermed en invitation til at forhandle en investeringsaftale. Beslutningen bliver meddelt til dig via e-grant.
-
Ansøgere til fase 1 af Grand Solutions får svar medio juni.
Ansøgere, der går videre til fase 2, kan forvente 12 ugers svartid i selve denne fase og en samlet tidshorisont på 9 måneder fra interessetilkendegivelsen indsendes i fase 1, til de får endeligt svar i fase 2.
-
Ansøgnings- og bedømmelsesprocessen for Grand Solutions blev opdateret i februar 2024. Vil du vide mere om ændringerne til Grand Solutions, kan du besøge vores Q&A her.
Fra godkendelse til opstart af projekt
-
Innovationsfondens tilbud om investering er betinget af, at projektets parter indgår en investeringsaftale med Innovationsfonden om projektets tilrettelæggelse senest 60 dage efter den skriftlige invitation til indgåelse af investeringsaftale.
Projektet skal være påbegyndt senest 90 dage efter denne investeringsaftale er underskrevet af alle parter.
Innovationsfonden kan kræve dele af investeringen tilbagebetalt, hvis de aftalte forudsætninger ikke overholdes. Læs mere i investeringsaftalen og dokumentet med generelle vilkår for programmet.
-
Under opdatering. Nye dokumenter er på vej.
-
Projektet kan starte op, så snart der foreligger en godkendt investeringsaftale, og skal starte senest 90 dage efter underskrift.
Undervejs i projektet
-
Udbetalingen sker som udgangspunkt to gange årligt og håndteres i samarbejde med Innovationsfonden og den af projektet udpegede økonomiadministrator.
-
Innovationsfonden er en aktiv partner i alle Grand Solutions-projekter og indgår således i et samspil med projektet i hele projektets løbetid. Konkret udpeger Innovationsfonden en eller flere investment officers til denne opgave.
Opfølgningen på projektet og kravene til regnskab og afrapportering fremgår af den investeringsaftale, som Innovationsfonden indgår med de enkelte projekter.
-
Innovationsfonden kan afslutte sin investering før tid, hvis det vurderes, at der er utilstrækkelig fremdrift, projektet viser sig udsigtsløst, eller hvis projektet vurderes ikke at kunne opnå de mål, der ligger til grund for Innovationsfondens investering i projektet.
Der vil være en løbende dialog mellem den udpegede Investment Officer fra Innovationsfonden samt projektets styregruppe om planens progression.
-
På projektets sidste styregruppemøde gennemgås det afsluttede regnskab og projektets forløb og resultater evalueres.
Proces ved manglende partshøring
-
Innovationsfonden er blevet bekendt med, at der er sket en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med evalueringen af en del af ansøgningerne til programmerne Grand Solutions, Innofounder og Internationale samarbejder i årene 2015-2021. Ansøgere, der ønsker at afklare, om de er omfattet af fejlen, og evt. ønsker at rejse krav om erstatning kan rette henvendelse til Innovationsfonden. Læs mere her
Proces ved manglende anerkendt forsker
-
Innovationsfonden er blevet bekendt med, at der er sket en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med udpegningen af bedømmere ved evalueringen af ansøgninger til programmerne ”Erhvervsforsker”, ”Grand Solutions” samt de to internationale programmer ”EUREKA” og ”bilaterale samarbejder”. Ansøgere der ønsker at afklare, om de er omfattet af fejlen, kan læse mere her
Sammenligning af EUDP- og Grand Solution-programmer
-
EUDP og Innovationsfonden ønsker at tydeliggøre, hvilke typer af projekter de to programmer bevilliger midler til, så ansøgere bedre kan målrette deres projektansøgninger.
Documents
Calltekster
-
Her kan du finde og downloade calltekster fra 2026
Documents