Investerer i ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter med stort potentiale
Grand Solutions investerer i projekter med høj risikoprofil, hvor nationale eller internationale virksomheder, forskere og offentlige aktører går sammen om at skabe ny viden og udvikle konkrete, banebrydende løsninger. Projekterne har potentiale til at skabe vækst, arbejdspladser og værdi for hele Danmark.
Se om Grand Solutions passer til dit projekt
Vores investeringer i tal
Alle tal er fra 2025
Aktuelle søgemuligheder
Der er lige nu ingen søgemuligheder
Sådan foregår det – fra ansøgning til projekt
Her kan du se, hvordan du søger, og hvad din ansøgning skal indeholde.
-
Ansøgningsprocessen til Grand Solutions foregår i to faser.
Fase 1: Du indsender en kort beskrivelse af dit projekt (interessetilkendegivelse). På baggrund af din interessetilkendegivelse modtager du enten en invitation til fase 2 eller et afslag.
Se mere i retningslinjerne for fase 1 i “Retningslinjer og dokumenter” herunder.
Fase 2: Hvis du bliver inviteret til fase 2, indsender du en endelig ansøgning med en detaljeret beskrivelse af projektet. Herefter beslutter Danmarks Innovationsfond, hvilke projekter der bliver inviteret til at indgå en investeringsaftale med fonden.
Se mere i retningslinjerne for fase 2 i “Retningslinjer og dokumenter” herunder.
Alt ansøgningsmateriale skal skrives på engelsk og indsendes via fondens elektroniske ansøgningssystem e-grant.
Du kan finde hjælp til at oprette din ansøgning i e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
-
I begge faser udfylder og indsender du din ansøgning i e-grant.
Ansøgningen består af en elektronisk formular, hvor du kort beskriver dit projekt – hvad det går ud på, hvem der deltager, og hvad projektet vil opnå. Hvis du går videre til fase 2, skal du uddybe projektet og vedlægge relevante bilag.
Husk at læse de præcise krav til ansøgningens indhold i retningslinjerne for Grand Solutions i “Retningslinjer og dokumenter” herunder.
-
Ansøgnings- og bedømmelsesprocessen for Grand Solutions blev opdateret i februar 2024. Vil du vide mere om ændringerne til Grand Solutions, kan du besøge vores Q&A her.
Retningslinjer og dokumenter
Ofte stillede spørgsmål
-
Innovationsfonden definerer innovation som processen, hvor ny viden bliver omsat til løsninger, der kan bruges i praksis. Det betyder, at projekter skal føre til konkrete resultater – ikke kun ny indsigt.
Fonden lægger derfor vægt på, at alle projekter har en klar plan for, hvordan resultaterne bliver taget i brug, og at relevante brugere eller aftagere spiller en væsentlig rolle i projektet.
-
Succesraten varierer fra år til år og mellem de enkelte opslag, blandt andet afhængigt af de tilgængelige midler og det samlede ansøgertal.
Danmarks Innovationsfond forventer en succesrate på 15-30% i fase 1, alt efter mængden af interessetilkendegivelser.
Innovationsfonden forventer en succesrate på 30-50% blandt de ansøgere, der bliver inviteret til fase 2 og her opnår et tilbud om at indgå en investeringsaftale.
-
Investeringsrammen og temaerne er i de fleste tilfælde politisk besluttet og bliver typisk fastlagt endeligt i forbindelse med finansloven.
Inden for rammerne beslutter Danmarks Innovationsfond, hvordan midlerne fordeles. Temaerne kan ændre sig fra år til år, men ligner ofte tidligere opslag.
-
Danmarks Innovationsfond lægger meget vægt på, at projekterne ikke stopper, når fondens investering ender. Vi vil gerne have, at projekterne skaber værdi for Danmark. Dette sikres lettest ved, at projektets aftager eller aftagere er en integreret del af projektet. For mere information, se svaret på spørgsmålet ”Hvad er innovation?”.
-
Der er ikke én rigtig måde at organisere et projekt på, men det skal passe til opgaven.
Grand Solutions-projekter har en styregruppe, der sætter retningen, og en projektleder, som står for den daglige drift. Det er vigtigt, at styregruppen kan træffe beslutninger, og at projektlederen har erfaring med at lede samarbejder.
Det er også en fordel, at administrationen ligger hos en partner med erfaring i at håndtere økonomi og projekter.
Se mere i retningslinjerne for Grand Solutions fase 2.
-
Er det korrekt, at det går hurtigt at få et negativt svar på sin ansøgning?
Ja, i fase 1 kan du forvente at få svar efter 10 uger, hvis dit projekt er blevet afvist.
Det gør det muligt hurtigt at komme videre med en bedre ansøgning eller et nyt projekt.
Hvis du går videre til fase 2, skal du indsende en detaljeret ansøgning. Her kan du forvente en samlet tidshorisont på 9 måneder fra interessetilkendegivelse indsendes i fase 1, til du modtager svar på den endelige ansøgning.
Vi har tidligere fået afslag på en ansøgning. Kan vi søge igen, eller får man karantæne fra Grand Solutions-programmet?
Det er altid muligt at søge Grand Solutions igen, og der er ingen karantæne.
Det er helt normalt at forbedre et projekt og indsende det igen. Det er også muligt at søge med en ny idé.
Er det en fordel, hvis det er et universitet eller en virksomhed, der er hovedansøger?
Nej. Det har ikke betydning, hvem der er hovedansøger. Det er projektet som helhed, der bliver vurderet.
Det vigtigste er, at de rette kompetencer er til stede, og at der er en tydelig modtager af resultaterne.
Skal hovedansøger og projektleder være den samme person?
Nej, hovedansøger og projektleder behøver ikke være den samme person. Det vigtigste er, at projektleder har erfaring, kvalifikationer og tiden til det specifikke projekt.
Hvordan indsætter jeg referencer i ansøgningen?
I fase 1 er der mulighed for at indsætte referencer i selve ansøgningsblanketten.
I fase 2 er det muligt at indsætte referencer i Appendix A.
Er det nødvendigt at medsende anbefalingsbreve til ansøgningen?
Generelt indgår anbefalingsbreve ikke i bedømmelsen, og det er derfor ikke nødvendigt at medsende et.
Det er indholdet i selve ansøgningen, der bliver vurderet.
Jeg har indsendt ansøgningsblanketten via e-grant, men ikke modtaget en PDF-fil med den samlede ansøgning. Har I registreret min indsendelse?
Når du har indsendt din ansøgning, bliver der automatisk dannet en PDF. Det kan tage lidt tid – især tæt på deadline.
Når den er klar, kan du finde den i e-grant og se din indsendte ansøgning. Du kan også få den tilsendt på e-mail.
Du kan rette i ansøgningen frem til deadline, men husk at indsende den igen, hvis du laver ændringer.
Du kan finde en vejledning til e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Tekniske spørgsmål omkring e-grant
Telefon: 33 92 91 90 (telefontid er kl. 9-12)
E-mail: support.e-grant@fi.dk
-
Nej, din ansøgning bliver vurderet ud fra det skriftlige materiale, du har indsendt.
-
Det er vigtigt, at projekter forholder sig bedst muligt til det konkrete opslag.
Samtidig har fonden sine tre overordnede vurderingskriterier: idéens kvalitet, impact og kvalitet i eksekvering, som gælder uafhængigt af opslaget.
I både fase 1 og fase 2 er der et sæt subkriterier, som kan findes i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions. Bemærk, at subkriterierne for de to faser ikke er ens.
-
Industriel forskning handler om at skabe ny viden.
Eksperimentel udvikling handler om at bruge eksisterende viden til at udvikle eller forbedre løsninger.
-
Hvis en organisation arbejder på markedsvilkår, gælder de samme overordnede regler som for virksomheder.
De konkrete satser afhænger af projektet og fremgår af retningslinjerne.
-
Ja, Danmarks Innovationsfond kan godt investere i projekter, hvor penge vil gå til udenlandske partnere.
Det vigtigste er, at projektets resultater gavner Danmark. Her spiller international viden en vigtig rolle, og det er essentielt, at der argumenteres for projektets evne til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
-
SSH er en forkortelse af ”Social Sciences and the Humanities” (på dansk ofte kaldet HUM/SAMF) og inkluderer en lang række fagområder, for eksempel økonomi, politik, jura, psykologi, historie, lingvistik, medievidenskab, pædagogik, filosofi, sociologi, etnografi og mange flere.
Danmarks Innovationsfond lægger stor vægt på, at Grand Solutions-projekter har fokus på løsninger, som der er et reelt behov for – og som kan implementeres.
Her kan SSH-fagene ofte hjælpe med at afklare, hvordan en given teknologi, idé eller løsning vil påvirke det enkelte menneske, en organisation eller samfundet generelt og komme med input til, hvordan eventuelle barrierer kan overvindes.
Det kan derfor være en fordel at integrere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og innovation fra begyndelsen.
Kontakt
-
Hvis du har spørgsmål til dit projekt eller din ansøgning, bedes du kontakte os via dit sagsnummer i e-grant.
-
Kontakt e-grant support
T: +45 33 92 91 90
E-mail: Support.e-grant@ufm.dk
Hverdage: 9.00-12.00
-
Telefontid: torsdag: 9.00-12.00
T: +45 61 90 50 00 (tast 2 og derefter 4)
E-mail: store.projekter@innofond.dk
