Erhvervs-ph.d.: Grønland og Færøerne (private sektor)

Fra 2020 til og med 2022 er det muligt for virksomheder i Grønland og Færøerne at søge Erhvervs-ph.d.-projekter. Erhvervs-ph.d.-projekter skaber kommerciel gevinst for virksomheder, styrker universiteternes relation til erhvervslivet og giver den studerende mulighed for at se sin forskning anvendt i det virkelige liv.

Hvem?

Samarbejde mellem en virksomhed med hjemsted i Grønland eller Færøerne, et universitet og en Erhvervs-ph.d.-studerende.

Hvad?

Medfinansiering af virksomhedens udgifter til den studerendes løn og rejseaktivitet samt universitetets udgifter til projektet.

Hvor meget?

Op til 17.000 kr. om måneden af den Erhvervs-ph.d.-studerendes løn. Op til 100.000 kr. til virksomhedens udgifter til den studerendes rejser og deltagelse i kurser. Fast beløb på 360.000 kr. (inkl. overhead) til universitetet.

Ansøgningsproces

13. august 2020, kl. 12.00

Åbent for ansøgninger

17. september 2020, kl. 12.00

Ansøgningsfrist

Fra 2020 til og med 2022 er det muligt for virksomheder i Grønland og Færøerne at søge Erhvervs-ph.d.-projekter.

Projekterne foregår i samarbejde med et universitet, som står for kandidatens ph.d.-uddannelse. Universitet må ligge hvor som helst i verden.

Projekterne skal følge de gældende retningslinjer for Erhvervs-ph.d., med kun den ene undtagelse, at virksomheden ikke behøver ligge i Danmark, men i Grønland eller Færøerne.

Der er reserveret i alt 5,1 mio. kr. til disse projekter, svarende til ca. et bevilget projekt per år.

Hvis I vil søge denne særpulje, skal I vælge ”Særopslag: Grønland og Færøerne” på første side i ansøgningsblanketten.

 

Erhvervs-ph.d.

Skabeloner og retningslinjer

Kontakt

Ansøgning

Bedømmelse af ansøgning

Opstart af projekt

Undervejs i projektet

This page is not available in English. You’ll remain on the Danish version of the page.