National inspiration: fra output til reduktionspotentiale

I 2022 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skal styrke vidensgrundlaget for grøn forskning og innovation. Gruppens centrale pointe er, at forskning og innovation ikke i sig selv reducerer udledninger – effekten opstår først, når løsninger implementeres og skaleres. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at man frem for simple, direkte CO₂-regnskaber laver en samlet vurdering af:

  • Reduktionspotentiale
  • Realiserbarhed
  • Strategiske hensyn

Danmarks Innovationsfond bygger på ekspertgruppens tilgang.

International inspiration: fra læring til systemiske effekter

OECD peger på, at evaluering af missioner bør modnes i takt med indsatserne selv: fra en overvejende lærings- og formativ tilgang til i højere grad også at inddrage summativ vurdering af fremdrift mod målene.

OECD peger samtidig på, at man bør vurdere missionernes systemiske effekter – de fælles resultater, der opstår, når flere aktører arbejder mod samme mål: en fælles strategisk retning, koordinerede planer og en samlet porteføljestyring.

En central metode hertil er bidragsanalyse (’contribution analysis)’, som er en tilgang til evaluering af komplekse indsatser, hvor klassiske kontrafaktiske design med kontrolgrupper hverken er mulige eller meningsfulde. Metoden tager afsæt i indsatsens forandringsteori og tester den løbende gennem flere typer evidens, samtidig med at alternative forklaringer på resultaterne systematisk vurderes.

Sådan rapporterer partnerskaberne

Danmarks fire grønne missions-partnerskabers årlige afrapportering understøtter en vurdering af fremdrift og effekt. Konkret redegør partnerskaberne for:

CO2-reduktionspotentiale

Det overordnede CO₂-reduktionspotentiale, de bidrager til at realisere (med afsæt i den grønne ekspertgruppes metode)

Tippepunkter

Status på deres udvalgte tippepunkter, med systematiske målepunkter og benchmarkdata

bidragsanalyse

En bidragsanalyse, der beskriver, hvordan aktiviteter og projektportefølje samlet bidrager til fremdrift mod tippepunkterne

Sådan vurderes partnerskabernes performance

Den årlige Annual Investment Review (AIR) er omdrejningspunktet for fondens løbende faglige opfølgning på partnerskaberne. Her rådgiver Mission Advisory International Board (MIAB), der er et panel af internationale eksperter,fonden om partnerskabernes udvikling.

For at gøre performancevurderingen mere systematisk har Danmarks Innovationsfond i 2026 udviklet en analytisk ramme med fem parametre:

Fem parametre

1. Strategisk ledelse

Udviser partnerskabet strategisk ledelse og relevant positionering i økosystemet?

2. Forandringsteori

Har partnerskabet en solid og målbar forandringsteori?

3. Fremdrift mod tippepunkter

Skabes der reel fremdrift mod de udvalgte tippepunkter?

4. Porteføljestyring

styres porteføljen aktivt og med tydelig kobling til impact framework?

5. Løftestænger (enablers of change)

arbejder partnerskabet aktivt med de forudsætninger, der kan flytte tippepunkterne, fx myndighedssamarbejde og internationalt engagement?

Rammen bygger videre på Innomissions’ eget impact framework og trækker samtidig tråde til både den grønne ekspertgruppes og OECD’s tilgange. MIAB-medlemmerne vurderer først parametrene individuelt på baggrund af partnerskabernes årsrapporter. Fonden konsoliderer input til en foreløbig vurdering, som kvalificeres på AIR-mødet, og den endelige vurdering fastlægges herefter i konsensus mellem MIAB-medlemmerne.

Hvad bruges vurderingerne til?

Den viden, fonden opbygger gennem afrapportering, AIR og MIAB’s performancevurderinger, kan indgå som supplerende og systematiseret vidensgrundlag, når partnerskaberne søger om yderligere finansiering. Det sker altid inden for rammerne af åben konkurrence og de kriterier, der er offentliggjort i det enkelte opslag.

This page is not available in English. You’ll remain on the Danish version of the page.