Chips JU Kvantepilotlinjer Calls 2025 (CEI Calls)

Chips for Europe initiativet (CEI) støtter teknologisk kapacitetsopbygning og innovation i EU. Forsknings- og innovationsaktiviteter har til formål at styrke EU’s strategiske autonomi inden for elektroniske komponenter og systemer, og understøtte fremtidige behov i industrien og økonomien. Kvantepilotlinjer har til formål at fremme produktion af kvantechips og hurtig innovation for at imødekomme behovene i den europæiske kvanteindustri i løbet af det næste årti, især nystartede virksomheder og SMV’er.

Hvem?

Internationale konsortier med et etableret Framework Partnership Agreement under tidligere Chips JU QAC-1 og QAC-2 calls kan søge i calls for Specific Grant Agreement. Alle danske organisationer der er direkte involveret i projektaktiviteterne, er berettiget til at søge støtte fra Innovationsfonden

Hvad?

Innovationsfonden tilbyder medfinansiering til danske partnere som deltager i de internationale projekter, som resultat af dette call opslag. I øvrigt kan ansøgerne være berettigede til EU medfinansiering ifølge Chips JU regler. EU medfinansieringen er ikke inkluderet i Innovationsfondens medfinansiering. Bemærk venligst, at særlige regler gælder for call’et (se Annex to the Guidelines).

Hvor meget?

Der er ikke på forhånd defineret et maksimalt støttebeløb fra Innovationsfonden per partner eller projekt ud over IFDs puljestørrelsen for Chips JU call. Innovationsfondens maksimale støttegrad til projektudgifter vil være 50% for alle organisationstyper. Se nærmere i IFDs Annex to the Guidelines.
Vilkårene for Innovationsfondens medfinansiering gældende for SGA-calls er foreløbige på nuværende tidspunkt. De endelige vilkår vil blive publiceret senest samtidig med åbningen af ansøgningsrunderne for SGA-calls.
Danske partnere kan ud over støtte fra Innovationsfonden søge om EU-medfinansiering gennem Chips JU. Medfinansiering fra EU kan akkumuleres med fondens medfinansiering.
Se Chips JU arbejdsprogram (Work Program 2025) for de gældende EU støttegrader (WP2025 – Appendix 6) og Innovationsfondens støttegrader per call (WP2025 – General Annexes).

Opslaget vedrører følgende Chips JU CEI Calls 2025:

  • Supporting developing Quantum Chip Technology for stability Pilot Lines (HORIZON-JU-Chips-2025-SGA-QAC1)
  • Supporting developing Quantum Chip Technology for high-quality Trapped Ions Pilot Line (HORIZON-JU-Chips-2025-SGA-QAC2)

Der kan forekomme justeringer i call opslaget, hvorfor oplysningerne her på hjemmesiden alene er vejledende. Ved tvivl eller fortolkningsspørgsmål henvises der til Chips JU call teksten (Work Programme 2025 Appendix 6) og nationale regler og vilkår (Work Program 2025 General Annexes).

Ansøgere vil blive inviteret til at uploade yderligere dokumentation via e-grant, når deres sag er åbnet. Dette sker normalt inden for cirka fire uger efter ansøgningsfristen.

Ikke-offentlige organisationer vil også blive bedt om at uploade yderligere dokumenter og erklæringer: ‘No undertaking in difficulty declaration’, og ‘Financial and legal declaration’. I øvrigt skal SMV’erne indsende en ‘SME declaration’. Skabelonerne kan findes nedenfor, under ’Dokumenter’.

Tidslinjen vil opdateres, når datoerne er offentliggjorte af Chips JU.

For andre relevante datoer og events se call opslaget på Chips JU hjemmesiden.

Link til internationalt opslag

For mere information om søgemuligheden, kontakt call sekretariatet direkte:

– https://www.chips-ju.europa.eu/contact-us/

 

For konkrete spørgsmål om medfinansiering fra Innovationsfonden eller ansøgningsprocessen for danske ansøgere til Innovationsfonden:

– internationale@innofond.dk eller Daniel G. Marques, daniel.g.marques@innofond.dk, +45 61 90 50 06

 

For konkrete spørgsmål om interesserede danske aktører og internationale konsortier:

  • Uddannelses og Forskningsstyrelsen (UFS): Alexandra Lange, alel@ufm.dk, tel. 7231 7937, eller Humer Matthias, matu@ufm.dk, +45 7231 8710

 

De nationale krav og kriterier gælder for medfinansiering fra IFD ifølge Chips JU Work Program 2025 og Guidelines for international projects.

Timeline

30. juli 2025

Invitation date

17. september 2025

Deadline for full proposal

Ansøgning

Fra godkendelse til opstart af projektet

Spørgsmål og svar

Kontakt

Dokumenter

This page is not available in English. You’ll remain on the Danish version of the page.