Danmarks Innovationsfond har afsat mindst 585 millioner kroner til nye forsknings- og innovationscentre, der skal udvikle teknologier og løsninger til fremtidens forsvar og sikkerhed. Til at vurdere ansøgningerne har fonden samlet otte danske og internationale eksperter. I spidsen står tidligere NATO-ambassadør, direktør i Udenrigsministeriet og formand for den sikkerhedspolitiske analysegruppe bag Zilmer-rapporten, Michael Zilmer-Johns.
At skabe enighed på tværs af forskellige interesser og perspektiver er langt fra nyt for Michael Zilmer-Johns. Gennem en lang diplomatisk karriere har han gang på gang stået med opgaven om at finde fælles fodslag, selv når uenighederne var store.
Nu er det ikke landenes politiske interesser, men forskellige faglige perspektiver, der skal mødes. Med sin mangeårige erfaring fra sikkerhedspolitik står Zilmer-Johns i spidsen for et ekspertudvalg, der skal vurdere ansøgningerne til de kommende strategiske forsknings- og innovationscentre. Målet er at accelerere udviklingen af nye forsvars- og sikkerhedsteknologier, så dansk forskning og innovation hurtigere kan omsættes til løsninger, der styrker Forsvarets operative kapacitet og Danmarks og vores allieredes sikkerhed.
Teknologien ændrer spillereglerne for vores sikkerhed
En væsentlig del af Michael Zilmer-Johns’ motivation for at påtage sig formandsrollen udspringer af arbejdet med den rapport, der kortlagde Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2035, og som siden blev kendt som Zilmer-rapporten:
– En af de helt afgørende pointer i den rapport er, hvor stor betydning de voldsomme ændringer, der sker på teknologisiden, har for vores sikkerhed. Det har virkelig været en øjenåbner for mig, hvor meget der er sket på det teknologiske område, og hvor stor betydning det har for vores sikkerhed, fortæller han.
Kunstig intelligens, kvanteteknologi og techgiganternes kontrol med data udfordrer forestillingen om, at sikkerhed først og fremmest handler om traditionelt militært materiel. Hybride angreb gør det, efter hans vurdering, endnu vigtigere at omsætte Danmarks viden til løsninger, der kan styrke Forsvaret.
Og de løsninger kommer ikke nødvendigvis fra den traditionelle forsvarsindustri. Tidligere var det i høj grad forsvarsindustrien og rumfarten, der drev den teknologiske udvikling, hvorefter teknologierne også fandt anvendelse i det civile samfund.
I dag ser han i stigende grad udviklingen gå den modsatte vej. Det ses blandt andet i Ukraine, hvor droner og anden teknologi, der oprindeligt er udviklet til civile formål, bliver brugt militært.
– Nu er det lige den modsatte tendens, vi ser: at en masse civilteknologi har potentiale til militær anvendelse. Det betyder jo, at der er en masse danske virksomheder, der kan komme ind og udnytte deres viden inden for en bred vifte af områder.
Det er noget af det, som ifølge Michael Zilmer-Johns åbner døren for nye danske forskningsmiljøer og virksomheder.
Danmark kan ikke udvikle fremtidens forsvar alene
Forbindelsen mellem forskning og produktion er ifølge Michael Zilmer-Johns lige nu en af de store udfordringer for dansk forsvarsindustri. Danmark har stærke forsknings- og innovationsmiljøer, men de har ikke været tæt nok forbundet med de danske og europæiske virksomheder. Det er en udfordring, han håber, de kommende centre kan være med til at løse.
Men samarbejdet skal også række ud over Danmarks grænser. For Zilmer-Johns er det afgørende, at danske teknologier bliver en del af en større europæisk sammenhæng, hvor de kan indgå i udviklingen af fremtidens forsvar.
– Vi kommer jo aldrig i en situation, hvor dansk industri og danske virksomheder kan levere alle de ting, som Forsvaret har brug for, alene. I langt de fleste tilfælde er det et spørgsmål om at finde nogle nicher, hvor vi kan levere noget, som så kan blive koblet sammen med nogle af de store europæiske producenter, understreger han.
Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation har samtidig ændret, hvor Zilmer-Johns mener, at Danmark bør søge sine samarbejdspartnere.
– Hvor vi i en anden situation måske ville have lagt meget stor vægt på også at arbejde sammen med USA og amerikanske virksomheder, så er vi nødt til nu at fokusere mere på vores partnere i Europa og det stærke fællesskab i Norden, siger Michael Zilmer-Johns.
Otte eksperter og overraskende stor enighed
De otte medlemmer af forsvarsekspertudvalget bringer erfaringer fra blandt andet Forsvarets ledelse, diplomati, sikkerhedspolitisk forskning, militær teknologi, cybersikkerhed og kapitalinvesteringer. Med forskellige nationale og faglige baggrunde repræsenterer de tilsammen en bred vifte af kompetencer, der gør det muligt at vurdere ansøgningerne fra både et militært, forskningsmæssigt og kommercielt perspektiv. For Zilmer-Johns er det vigtigt med profiler, der har hænderne helt nede i den teknologiske udvikling og kender deres fagområder til bunds:
– Der er eksempelvis en masse af den dybe viden om det teknologiske, som jeg ikke har. Der har vi brug for nogle af de andre, siger han.
Netop på grund af de forskellige faglige baggrunde havde Zilmer-Johns forventet at skulle bruge sine diplomatiske evner på at skabe enighed i udvalget. Men da medlemmerne i første fase havde foretaget en individuel vurdering af forslagene, viste det sig, at deres bedømmelser lå overraskende tæt:
– Det var bemærkelsesværdigt, at selvom vi kom med meget forskellige baggrunde, så var vi faktisk forbløffende enige, fortæller Michael Zilmer-Johns.
En del af forklaringen på den store enighed skal ifølge Zilmer-Johns findes i den sikkerhedspolitiske udvikling.
– Europa er jo også på mange måder rykket sammen under det her ydre pres og har fået en mere fælles opfattelse af, hvad det er for nogle trusler, vi står over for. Det tror jeg er en vigtig faktor i, at vi har kunnet blive så enige, forklarer han.
Men selvom eksperterne er enige om vurderingerne, betyder det ikke, at de næste beslutninger bliver lette.
– Jeg er meget optimistisk i forhold til den næste fase. Problemet vil være, at der er flere gode ideer, end vi kan bevilge penge til, fortæller han.
Ekspertudvalget befinder sig nu i anden fase af ansøgningsprocessen, hvor de går tættere på de fulde ansøgninger. Her vurderer de blandt andet centrenes videnskabelige fundament, samarbejdet mellem forskningsmiljøer og virksomheder og potentialet for at omsætte ny viden til løsninger, der imødekommer Forsvarets konkrete behov. På den baggrund indstiller udvalget til Danmarks Innovationsfonds bestyrelse, som træffer den endelige beslutning om, hvilke centre der skal modtage investeringer.
Når forskning bliver til konkret forsvarsteknologi
De kommende år bliver afgørende for, om forsvarscentrene kan indfri de store ambitioner. Michael Zilmer-Johns har klare forhåbninger til, hvad investeringerne har ført med sig, når vi når 2030:
– Jeg håber bestemt, at når vi når frem til 2030, så kan vi fremvise en lang række konkrete projekter, hvor man er i gang med at producere udstyr og materiel til det danske og europæiske forsvar, og som samtidig har skabt vækst i Danmark og jobs og produktion herhjemme, siger han.
For ham afhænger succesen især af to ting: et stærkt forsknings- og innovationsmiljø og et tæt samarbejde med virksomheder, der kan omsætte resultaterne til virkelighed.
Lykkes det, kan centrene forhåbentlig være med til at sikre, at dansk viden ikke stopper ved universitetet, men bidrager til både Danmarks og Europas sikkerhed.
Om strategiske forsknings- og innovationscentre inden for forsvarsteknologi og sikkerhed
Investering: Danmarks Innovationsfond afsætter mindst 585 millioner kroner i perioden 2026-2029 i etableringen af op til fire strategiske forsknings- og innovationscentre inden for forsvarsteknologi og sikkerhed.
Formål: Centrene skal bygge videre på danske forskningsmæssige styrkepositioner og udvikle, teste og omsætte ny teknologi til løsninger, der understøtter Forsvarets operative behov og styrker dansk forsyningssikkerhed.
Samarbejde: Centrene skal være forankret på danske universiteter og samle forskningsinstitutioner, virksomheder, GTS-institutter, Forsvaret og relevante myndigheder i brede partnerskaber.
Organisering: Hvert center skal arbejde med en række forsknings- og innovationsprojekter, der løbende prioriteres og vurderes ud fra konkrete mål og milepæle. Det skal sikre, at indsatsen kan justeres undervejs.
Udvælgelse: Ansøgningerne vurderes i to faser af Danmarks Innovationsfonds forsvarsekspertudvalg, som indstiller til fondens bestyrelse. Den endelige beslutning om investeringerne forventes i december 2026.
Forsvarsekspertudvalget består af følgende:
- Forperson, Michael Zilmer-Johns
Former Chief of Protocol, Ministry of Foreign Affairs; former Ambassador at Denmark’s Permanent Representation to NATO - Næstforperson, Jacob Alexa
Major General, Head of Development and Planning, Danish Defence Command - Eveline Buchatskiy
General Partner in D3 – pre-seed/seed defence fund in Ukraine - Jens Hjort
Former Defence Attaché in Ukraine and Danish military representative in Kyiv - Kristi Raik
Director of the International Centre for Defence and Security (ICDS) (leading think tank for defence and security analysis in Estonia) - Mauro Gilli
Professor of Military Strategy and Technology at Hertie School in Berlin - Malene Stidsen
Programme Manager, Cybersecurity, Industriens Fond - Niels Vejrup Carlsen
Founder of the Danish venture fund Final Frontier
Du kan læse mere om forsvarscentrene her.
