Åbent opslag

Investering i usædvanlige forsknings- og innovationsprojekter, som har et stort potentiale for at skabe værdi for Danmark. Projektforslag kan dække flere fagområder og er ikke begrænset af et specifikt tema.

Hvem?

Virksomheder, forskningsinstitutioner, offentlige institutioner mv. i Danmark eller udlandet.

Hvad?

Medfinansiering på op til 75 % af projektets samlede omkostninger. Fx løn, anskaffelser (apparatur, materialer, udstyr, mv.), øvrige projektomkostninger (arrangementer, rejser, formidling, mv.), eksterne ydelser (f.eks. konsulentbistand eller serviceydelser).

Hvor meget?

Samlet pulje: 50 mio. DKK

Vigtige datoer

20. april 2020, kl. 12.00

Åbent for ansøgninger

18. august 2020

Ansøgningsfrist

October 2020

Svar på ansøgning

December 2020

Invitation til investeringsforhandlinger

Formål med opslaget

Innovationsfondens formål med investeringer inden for ”åbent opslag” er at investere i projekter med stort potentiale for værdiskabelse og at styrke usædvanlige og værdiskabende forsknings- og innovationsprojekter.

Med afsæt i ”FORSK 2025” inspirationskataloget, “Finansloven for 2020” og “Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020”, investeres i innovationsprojekter inden for alle fagområder, og som ikke nødvendigvis er begrænset af de tidligere og nuværende temaspecifikke Grand Solutions opslag.

Innovationsfondens investeringsstrategi

Innovationsfonden investerer i projekter på alle trin i forsknings- og innovationsværdikæden. Således investerer Innovationsfonden både i det gode projekt, hvor behovet er markedsnære forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, og i det strategiske forskningsprojekt, hvor en målrettet indsats og et samarbejde med de mest kompetente internationale og/eller danske partnere fra relevante fagområder er afgørende.

Innovationsfondens investeringer fører ikke altid et projekt hele vejen gennem innovationsværdikæden. Det er derfor helt centralt, at projektets parter selv evner at løfte resultatet ud på markedet eller sikre ibrugtagelse i samfundet – eller har aftagere, der kan investere i eller overtage projektet efter Innovationsfondens investeringsperiode.

Innovationsfonden er positiv over for innovationsprojekter med fokus på øget privat eller offentlig produktivitet inden for f.eks. administrations-, service- og finansfag og vil gerne tilskynde til eksempelvis nye, disruptive eller utraditionelle forretningsmodeller til at sikre værdiskabelsen.

Innovationsfonden investerer meget gerne i værdiskabende humanistisk og samfundsvidenskabelig innovation, idet det er Innovationsfondens erfaring, at værdiskabelsen ofte ikke alene kan bæres af rene teknologiske løsninger. Ofte er ændret adfærd, incitamentsmodeller, regulering og markedsforhold vigtige elementer i succesrige innovationsprojekter.

Vurderingskriterier

De overordnede vurderingskriterier er:

  • Kvalitet af forskning og innovation
  • Værdiskabelse i og efter projektperioden
  • Effektivitet i projektets udførelse
  • Implementering af projektets resultater

I forbindelse med ansøgninger til Grand Solutions 2020 ”Åbent opslag” forstås værdiskabelse bredt som målrettede innovationsaktiviteter, der bl.a. leder til øget vækst og beskæftigelse gennem f.eks. udvikling af nye produkter og services, skabelsen af flere og mere intelligente arbejdspladser, øget produktivitet eller værdiskabelse i form af færre samfundsomkostninger, reduceret ressourceforbrug eller reduceret klima- eller miljøbelastning samt løsning af væsentlige samfundsproblemer. Værdiskabelsen i projektet vil altid blive vurderet i forhold til investeringens størrelse.

Parterne skal specifikt redegøre for den konkrete og gerne kvantitative værdiskabelse i projektet. Værdiskabelse skal ikke kun forstås som monetær værdi, men kan også være f.eks. bidrag til CO2-reduktion, forøget livskvalitet, renere miljø o.l. Det er ansøgers ansvar at redegøre for de forskellige typer af konkret værdiskabelse.

Der vil fra Innovationsfondens side blive lagt stor vægt på, at projektet skaber målbar værdi for Danmark og det danske samfund. Projektet skal rumme et betydeligt potentiale og resultere i nye løsninger eller produkter, eksempelvis gennem udvikling og anvendelse af nye utraditionelle forretningsmodeller, metoder, bidrage til bedre regulering eller lignende.

Specifikt vil ansøgningerne blive bedømt på projektets kvaliteter i forhold til forskning og innovation set globalt i forhold til et konkret eller latent behov, state-of-the-art, direkte konkurrerende eller nærliggende videnskabelige eller teknologiske løsninger, skalérbarhed af løsningen, tekniske, regulatoriske og markedsrisici, risikohåndtering i projektets plan og gennemførligheden af projektet. Desuden vil udviklingshastighed, effektiv anvendelse af investerede ressourcer, ledelsesmæssige og faglige kompetencer og den efterfølgende effektive implementering af projektets resultater nationalt og/eller globalt blive nøje vurderet.

Endelig vil der blive lagt vægt på, at projektets aftagere og kerneinteressenter enten er med til at forme projektet, deltager i projektet eller på anden vis er direkte involveret i projektet, f.eks. via investering.

Ud over disse vurderingskriterier henvises til ”Retningslinjer for Grand Solutions 2020” (publiceret 12. december 2019). Udmøntningen af midlerne sker på grundlag af “Finansloven for 2020” og “Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020”.

Udvalgte projekter inviteres til interviews i november 2020. Umiddelbart afviste ansøgninger får besked i oktober. Endeligt svar på ansøgning vil være december 2020, med projektstart i 1. kvartal af 2021.

Kontakt:
 

Børge Lindberg
M: 6190 5012
E: boerge.lindberg@innofond.dk

Paola Andrea Barrientos Quiroga
M: 6190 5086
E: Paola.Barrientos.Quiroga@innofond.dk

Jakob Wedel
M: 6190 5031
E: Jakob.Wedel@innofond.dk

Råd og vejledning

Spørgsmål og svar

Kontakt

Programmet

Ansøgning

Bedømmelse

Fra godkendelse til opstart af projekt

Undervejs i projektet

Proces ved manglende partshøring

Proces ved manglende anerkendt forsker

Sammenligning af EUDP- og Grand Solution-programmer

This page is not available in English. You’ll remain on the Danish version of the page.