Innoexplorer runde 2 2026

Tilskud til at modne iværksætteri baseret på videns- og forskningsresultater fra de offentlige danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler.

Hvem?

Ansatte på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der har opnået forskningsresultater med et kommercielt potentiale og har et mål om at etablere en virksomhed baseret på resultaterne.

Hvad?

Investeringen kan dække: Lønudgifter, Honorarer til eksterne og services, Øvrige udgifter til fx materialer og udstyr

Hvor meget?

Mellem 500.000 kr. – 1.500.000 kr. (inkl. overhead). I 2026 er Innoexplorer delvist tematiseret inden for de tre politiske områder ” Grøn teknologi og Innovation”, ”Life science, sundhed og velfærdsteknologi” og ”Kritiske og digitale teknologier”. Derudover er der også ikke-tematiserede Innoexplorer-midler, som ikke er øremærket de tre politisk prioriterede områder.

Om programmet

Innoexplorer er for ansatte på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der har opnået forskningsresultater med et kommercielt potentiale og har et mål om at etablere en virksomhed baseret på resultaterne.

Gennem programmet investeres der i tidlige iværksætteridéer, så potentialet kan afdækkes og modnes til et stadie, hvor idéen er klar til markedet eller kan hente yderligere offentlig eller privat investering.  At iværksætteridéen befinder sig i en tidlig fase betyder, at den fortsat befinder sig i en præ-kommerciel fase, men at den baserer sig på videns- og forskningsresultater, som er vurderet lovende af den institution, som ansøger er ansat på, og som er tilstrækkeligt moden til at påbegynde en proces frem imod kommercialisering.

Et Innoexplorer-projekt kan således hverken finansiere yderligere grundlæggende forskning eller selve kommercialiseringen som fx testsalg samt salgs- eller markedsføringsaktiviteter.

Idéen kan komme fra et hvilket som helst fagområde, og der behøver ikke være mulighed for patent eller anden specifik idé-beskyttelse. Dog er det vigtigt, at idéen er innovativ på en måde, der skaber nye løsninger i form af ny adfærd og/eller nye produkter, services, processer eller teknologier, og at den forventede løsning, når denne markedsføres, vil kunne adskille sig fra andre løsninger, som adresserer samme behov.

Der investeres mellem 500.000 kr. og 1,5 mio. kr. (inkl. overhead) i et projekt af op til 12 måneders varighed. Investeringen kan dække lønudgifter, honorarer til eksterne og services samt materialer og udstyr. 

Investeringen udbetales til den institution, hvor hovedansøgeren er ansat, og det er derfor som udgangspunkt en forudsætning, at institutionen er inddraget i ansøgningsprocessen og har foretaget en kvalitetssikring af iværksætteridéen.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at der kan være en intern proces på institutionen, som går forud Innoexplorer ansøgningsfristen.

Vigtige datoer

26. marts 2026, kl. 12.00

E-grant åbner for ansøgninger

23. april 2026, kl. 12.00

Ansøgningsfrist

Uge 23-25

Panelmøder

Ansøgning

Retningslinjer og skabeloner

Kontakt

Programmet

Bedømmelse

Fra godkendelse til opstart af projekt

Undervejs i projektet

Test ting

Paneludvalget for Innoexplorer

This page is not available in English. You’ll remain on the Danish version of the page.